Hos Læsø Slagteren brænder vi for, at levere lokal og smagfuld kvalitet. Det gør vi gennem vores samarbejde med Læsø Limousine, som opdrætter limousine kvæg, der græsser på strandengen tæt på Læsø Saltsyderi.
Strandengen overskylles ofte af havet, i vinterhalvåret, hvilket påvirker saltindholdet i planterne. Kvægets afgræsning af strandengen har stor betydning for både kvaliteten, strukturen og smagen i kødet. Saltet i jorden indeholder en række mineraler, som er med til, at skabe den unikke smag, i det verdenskendte Læsø salt.
Vi har en lang række udskæringer du kan prøve fra disken, og vi giver gerne vejledning og anbefalinger til netop dit køb, så du altid får den optimale smagsoplevelse.
Hvis du er til noget nemt, sørger vi også for det. Der er altid flere lette måltider at finde hos os. Sandwiches, salater, retter klargjort til ovnen, eller lidt lækkert tilbehør til frokosten.
Du kan finde vores aktuelle sortiment på vores Facebook side, og blive inspireret.